Vi er fynboernes bank
Vi vil være den foretrukne bank for fynboerne og for de mindre og mellemstore fynske virksomheder. Med vores mange afdelinger på Fyn er vi altid tæt på. Vi er til stede der, hvor du er. Vi ved, hvad der rører sig lokalt, men også hvad der sker rundt omkring i verden.
Tæt på dig
Vi lægger vægt på nærhed i hverdagen. Det er let at komme i kontakt med os, og vi er altid parate til et møde. Nærhed for os handler også om at mødes i øjenhøjde og tale sammen i et sprog, man kan forstå. Du vil aldrig være i tvivl om, hvad vi bliver enige om - og hvorfor.
Du vil opleve, at vi er der, når du har brug for det. Vi hjælper med gode løsninger, også når det gælder uforudsete problemer. Vi er i alle situationer en åben og ærlig sparringspartner. Vi kommer gerne med forslag - også uopfordret - netop fordi vi kender dig.
Sund og solid
Gensi dig tillid mellem kunde og bank er afgørende for et godt samarbejde. Efter en finanskrise, hvor flere banker har været i tovene, er det naturligt, at man som kunde bliver lidt mere forsigtig. Som kunde hos os kan du sove helt trygt om natten. For vi kan med hånden på hjertet og fakta dokumentere, at Sparekassen Faaborg er et sundt og solidt pengeinstitut.
Kontakt os for et uforpligtende møde.
Sparekassen Faaborg
Overvejen 75
5792 Årslev
Hostet by NetPlan system design